Klimatilpasning og natur
I 2025 er der skabt nye naturarealer
Som resten af verden vil Albertslund Kommune opleve mere og kraftigere regn, end vi hidtil har gjort. Der kan også komme perioder med tørke og hedebølger, som igen kan udvikle varmeøer i det urbane miljø. Stigende grundvandsstand bliver også en faktor, vi skal have med i overvejelserne, når vi planlægger håndtering af regnvand eller udvikler nye områder af byen.
I Albertslund er det ikke muligt at aflede størstedelen af skybrudsvandet til å eller hav, og vandet må derfor håndteres lokalt i grønne områder. Dermed bliver klimatilpasning en oplagt mulighed for at styrke naturen i Albertslund.
Vi kan understøtte en robust og sammenhængende natur, som kan tilpasse sig klimaforandringerne, optage mere vand, overleve tørkeperioder og samtidig optage drivhusgasser.
Naturen i Albertslund skal også understøtte biodiversitet og rekreative formål. Klimatilpasning og naturpleje skal skabe de bedste muligheder for et rigt plante- og dyreliv og styrke borgernes naturoplevelse.
Se kort over klimatilpasning og natur projekter
På kortet herunder kan du se placeringen af planlagte, igangsatte og udførte klimasikrings og skybrudsprojekter
Via linket herunder kan du læse mere om hvor langt Albertslund er med klima og skybrudssikring
På kortet herunder kan du se placering og status på planlagte, igangsatte og udførte biodiversitet og træplantningsprojekter
Læs mere om Albertslunds naturindsatser herunder:
Klimaplan 2050
Her kan du læse Klimaplan 2050. Den er vedtaget af Kommunalbestyrelsen og godkendt af C40 og Concito.